De fremherskende arter er den grønne tang, ålegræs – Zostera marina, den brune tang blæretang – Fucus versiculosus og brunalgerne – Pylaiella littoralis. Det er marine arter, der vokser på et fast underlag og medvirker til at opretholde et sundt økosystem. Makroalgernes rødder fungerer som naturlig erosionsbeskyttelse af sedimentet og har stor betydning som fødevarer og avlshabitat. Måtter af makrofytter er i stand til at flyde over store afstande og akkumulerer i vandlinjen på strandene.  

Alger kan absorbere og dermed rense og fjerne næringsstoffer fra den omgivende vandmængde. De kan absorbere overskydende næringsstoffer og frie elementer hvilket betyder at algerne kan fordoble deres biomasse hurtigt. På verdensplan forekommer den overdrevne vækst af makroalger som et tegn på eutrofieringsfænomenet. De høje mængder nitrogen (N) og fosfor (P) medvirker til et optag i de områderne hvor algerne befinder sig, hvilket betyder at indsamling af materialet vil medvirke til at fjerne der overskydende næringsstoffer fra områdernes havmiljø.

Nuværende anvendte teknikker går på at opsamle tang (makroalger) langs kystlinjen på stranden (onshore) og i det lavt vand i nærheden af ​​stranden (offshore). Først forbehandles algebiomassen via sigtning og vask. Det forbehandlede materiale kan potentielt udrådnes (samdurådnes) med andet restmateriale i en iltfri (anaerob) nedbrydningsprocedure (metanisering) på et biogasanlæg eller spildevandsrensningsanlæg. Biogas kan bruges til brændstof til en kombineret varme- og energienhed eller opgraderet til biometan. Afhængig af sæson og område kan algebiomassen indeholde forhøjede værdier af uønskede stoffer. I sådanne tilfælde skal der anvendes andre metoder til behandling af de organiske rester.