Østersøen er verdens største brakvandskrop – med en blanding af saltvand og ferskvand. Dets unikke biodiversitet er imidlertid truet af et fænomen kaldet eutrofiering. Eutrofiering skyldes hovedsageligt en overflod af næringsstofferne nitrogen og fosfor i vandet. Kilderne er mangfoldige – de kan komme fra atmosfæren, afstrømningsvand fra landbrugsområder samt spildevand, bare for at nævne nogle få. Den baltiske marine miljøbeskyttelseskommission – Helsinki-Kommissionen, kendt som HELCOM, har oprettet en hjemmeside, der giver detaljerede oplysninger om årsager og effekt ved eutrofiering. HELCOM-rapporten “State of the Baltic Sea” (engelsk) giver et godt overblik. (Link, der skal indsættes). Andre nyttige ressourcer kan også findes i vores linksamling “Yderligere information online”
En af effekterne ved eutrofiering er en overdreven vækst af planter, såsom planteplankton, som igen forårsager ændringer i andre økosystemer. Den accelererede vækst af alger og andre vandplanter giver problematiske økologiske konsekvenser. Når algerne nedbrydes forbruger de tilsvarende mængder ilt, hvilket skaber døde zoner i bunden af Østersøen.
En stigning i døde zoner ved havbunden gør dyrelivet omkring disse områder umuligt. Biodiversiteten falder således, og situationen forværres. Desuden forekommer skumdannelse, og nedbrydningen af opskyllede alger på strandene forårsager ubehagelige lugte. Dette skaber problemer for miljøet og samfundene langs kysten – inklusive indkomstmulighederneforbundet med turisme.